onsdag den 16. november 2016

Det klassiske køkken

Så blev det tid til det klassiske!

I dag fik vi opgave at lave en klassisk hakkebøf med løg, kartofler og agurkesalat (Vi måtte selv vælge garniture (tilbehør)). Så vi lavede en lækker hakkebøf med bløde løg som er stegt på panden. 

Kartoflerne blev kogt, pillet og varmet op igen og serveret sammen med rosenkål og broccoli som vi valgte at tilberede i noget smeltet smør. Så i stedet for at koge dem i vand, brugte vi smør  (ved hvad i tænker, bliver det ikke for fed? Faktisk ikke nej, det var ekstrem lækkert, man skal bare lade dem dryppe godt at når du tager det op fra smøret) 

Sovsen lavede vi desværre ikke selv, da vi ikke havde nok fond tilbage til at vi kunne lave en kop til vores ret, så vi fik en skefuld af vores kammerater. 

Agurksalaten blev også god, lidt for tykke skiver, men det kan rettes.
Agurkskiverne skal i noget eddike med noget sukker, og der lader du det bare stå så længe som muligt (Men siden vi kun havde 1½ time til at lave det hele, fik de ikke lov til at stå længe) Under kartoflerne, det er svært at se, men der er der en jordskokke mos. Den er enkelt, du tager nogle jordskokker, vi tog 5, skræller dem, koger dem, maser dem enten i en blænder eller med en ske, tilføjer 1 spk. fløde, smages til med salt og peber, og så er den klar.



Jeg håber det ser appetitligt ud, for det smagte dælme godt!

Kreativ i køkkenet

Hejsa!!

Så var det endelig min tur til at være kreativ i køkkenet. Jeg lavede en hovedret og dessert. 

Hovedretten bestod af:
Oksemørbrad med hasselbagte kartofler, stegt spidskål og bearnaise som (min sovs blev desværre ikke god, så fik hjælp). 

Oksemørbraden blev tilberedt en time i ovnen og skåret ud i fine tykke skiver (alt efter hvad man nu har lyst til). Kartoflerne blev skrællet og skåret halvt igennem og derefter sat i ovnen til de fik en gylden farve. Råd til hasselbagte kartofler: Hvis du har svært ved ikke at skære hele vejen igennem med kniven, så tag en kødnål og stik hele vejen igennem kartoflen, cirka der du gerne vil have kniven skal gå ned til, derved undgår du at skære hele vejen igennem (dog skal det siges, at det slider meget på kniven ved at bruge denne metode).
Spidskålen er skålet ud i strimler og vendt på en pande med noget olie på (smør kan selvfølgelig også bruges)

Da det ikke er mig der har lavet sovsen, kan jeg kun informere om mine erfaringer og hvad jeg har fået af vide man skal.

Først tager du noget smør og smelter i en gryde på svag varme (det må ikke blive brunt). imens tager du hvidvins eddike og æggeblommer og blander sammen i en gryde under konstant omrøring. Når æggeblommerne og hvidvinseddiken er begyndt at blive glat, skal du bruge det smeltet smør. Du skal kun bruge det øverste små i gryden, det vil sige, det gennemsigtige.
Nu kommer den svære del. Du tager en ske og begynder at hælde smøren stile og roligt i den æggeblanding, MEN ikke for meget af gangen, hvis det går for stærkt, skiller den!. Under hele processen skal der piskes som gal. Du bliver ved med at hælde smør i til den har fået en glat konsistens. Og husk, IKKE FOR MEGET VARME, en huskeregel, du skal kunne have din lillefinger i sovsen uden at brænde dig.
Når konsistensen er klar, tilføjes der frisk estragon og voila, så er der bearnaise sovs.

Anretningen kan ses på billedet nedenunder.


Min dessert derimod, giv rigtig godt! På billedet ses halve chokoladekugler fyldt med jordbærcreme, friske jordbær og mynteblade, som tilbehør er der vaniljeis med lidt revet chokolade ovenpå.


Fremstillingen af denne ret er faktisk meget enkel. Først for at lave de halve chokoladekugler, skal du bruge chokolade som smeltes i et vandbad og derefter smøres ud i silikoneforme (størrelsen vælger du selv). Når alle formene er blevet smurt ud, tager du og sætter det i fryseren til de er hårde.

Jordbærcremen:
250 g frosne jordbær (eller friske)
100 g flormelis
5 husblas blade
1 dl. piskefløde.
1-2 dl. hyldeblomstsaft

Først skal de frosne jordbær optøes og blendes med flormelis. Husblasen udblødes i vand og smeltes i hyldeblomstsaften og røres i puréen. lad blandingen stivne let før den blandes med den stiftpiskede fløde.

Når alt dette er gjort, tager du forsigtigt chokoladerne ud af deres forme, og stiller på en tallerken. Derefter kommer du jordbærcremen i en sprøjtepose og fylder op til lidt under kanten. Put derefter et stykke jordbær i cremen og et mynteblad.

Vaniljeisen er desværre ikke min, da det blev alt for sent og ikke kunne nå at lave det fra bunden. Men en klat vaniljeis lægges overfor de 2 chokolade forme og drysses med finrevet chokolade.

Stjerneskud


VELKOMMEN TILBAGE!!

Hejsa allesammen, så er jeg tilbage igen. Ikke med det vilde, men i skal da lige se hvor fin mit stjerneskud det blev. Det er et helt klassisk stjerneskud, med specielle er kun at jeg selv har filiteret fiskene som skulle bruges til det.




Det er klassisk med et stykke brød i bunden, stegt på panden med en smule smør. Derefter tog jeg noget salat (alt efter hvad man har lyst til) og ligger på brødet. Derefter tog jeg den lækre fiskefilet som jeg selv har filiteret, paneret og stegt i frituren, og placerer cirka på midten af brødet. Derefter den anden del af fiske dampes og ligges for enden af fiskefileten. Dernæst skal der bruges nogle rejer (du vælger selv mængden) og ligger ovenpå. Der pyntes med noget kaviar, agurker, citron skiver og dild. Så har du en lækker stjerneskud.

søndag den 18. september 2016

Porcheret laks med hollandaise sauce

Vores seneste opgave, hvor vi skulle arbejde alene, var at vi skulle lære at lave porcheret laks og hollandaise sauce.

Opgaven blev accepteret og lavet.



På min tallerken ses (fra toppen og ned):
Hollandaise sauce, 5 små kartofler som lige er stegt lidt på panden, 1 styk porcheret laks, kugleformet squash, et stykke squash som lige blev stegt lidt på panden, og 4 styk kugleformet gulerod stykker ovenpå som var blevet kogt.

Er ikke helt selv tilfreds med anretningen, da der mangler farve, men er stolt af min hollandaise, den sad lige i skabet. :) 

Food festival

Som nogle ved, går jeg  på Århus tech, og vi fik til opgave at skulle lave en pop up restaurant til dette års food festival. Hvis du ikke ved hvad en pop up restaurant er, så er det at vi stillede en klokken ud på et bord. Så hvis der kom nogle og trykkede på klokken, ville vi alle spontant opsætte en restaurant, forstået med at vi stillede stole, borde, tallerkener, alt op inden for 20 sekunder. Folk kunne derfor sidde og nyde en lækker 2 retters menu, som vi også lavede til dem.

Menuen stod på:

Hovedret: Stegt andelår, sprød fennikelsalat med nødder, syltede hyben, kantareller og kartoffelkroket med dild.


Dessert: Flamberede blommer, fåremælks yoghurtrørt med honning fra egen avl på Aarhus tech.

Der var positiv opbakning med vores ide, og folk var meget tilfreds med vores service og maden.

Selve oplevelsen på food festivalen, var fantastisk. Det var meget hyggeligt derude, også selvom det regnede en anelse og var en smule koldt, men vi kom igennem det! 

tirsdag den 16. august 2016

Min udgave af en wok ret



Så har man været i køkkenet igen i. Dagens opgave gik ud på, at vi fik frie tøjler til at være kreative, men vi fik dog en opskrift som vi kunne følge, så vi ikke var helt tabte.
Opskriften lyder (det er kun til 1 person):

Kylling i wok - Nudler (eller ris)

- 280 g kylling i strimler
- 2 spiseske olie (sesam)
- 1-2 røde chilier uden kerner
- 1 fed hvidløg (Tilføjede jeg for at give den et ekstra kick)
- 1 spiseske finhakket, frisk ingefær
- 3 gulerødder
- ½ porrer (Vi brugte porrer i stedet for forårsløg. Der skal bruges 4 forårsløg)
- 3 blade savoykål
- 250 g tørrede æggenudler (Da vi brugte ris, skal du bruge mellem 60-80 gram)
- 1 spiseske limesaft
- 1-2 spiseske østerssauce
- 1-2 spiseske soyasauce
- 1-2 spiskeske honnig (denne del var noget jeg selv tilføjede)

  • Skær kylling i strimler. chili, ingefær og hvidløg snittes fint. Mariner kyllingen med limesaft, østersauce, soyasauce, chili, ingefær og hvidløg
  • Sæt en gryde over med vand til at koge nudlerne (risene) i.
  • Gulerødder skæres i tynde strimler (også kaldet julienne). Savoykål skæres i strimler (også kaldet chiffonade) og porrerne skæres i halve, tynde skiver.
  • Kom kyllingen med marinaden i 3-4 minutter i olie i en wok eller en stor stegegryde.
  • Gulerødder tilsættes og svitses i 2 minutter, tilsæt savoykål og porrer, og svits i 4 minutter.
  • Kog og adryp nudlerne (hvis det er ris, skal de selvfølgelig ikke afdryppes), vend dem i retten og varm retten godt igennem. (HUSK salt)
  • Smag til med limesaft, østerssauce, sesamolie samt soyasauce, og serveres rygende varmt.  

Du vælger selvfølgelig selv, hvordan du kunne tænke dig at anrette din ret. Det jeg har gjort, er at jeg har taget en lille springform, kommet ris ned i bunden, trykket lidt på det for at holde risene sammen. Derefter kommet med wok ret oven på risene (Billede ses i bunden). jeg vil anbefale, hvis du ikke har kommet alt for meget limesaft i din ret, så lige give den lidt på toppen inden retten serveres.

Grunden til at jeg selv tilføjede honning er, vi har det sure fra limesaften, salt fra salten og soyasauce, umami fra sesamolie og østerssauce og bitter fra ingefæren. Og jeg har altid lært, at hvis du skal lave den perfekte ret, skal du have alle smagsnuancer med. Det smagte fantastisk og kan klart anbefales, da det ikke tager lang tid om at lave, og det mætter godt.



Tak for at i læste med, kommer med et indlæg igen hurtigst muligt :)

torsdag den 11. august 2016

Velkommen til Jannies Food Heaven

Hej alle sammen.

Velkommen til Jannies Food Heaven. Denne blog er lavet for at i kan følge med i mit skoleforløb på Aarhus Tech, med linje Gastronom. Herinde kan i følge med i hvilket mad jeg laver både på skolen og derhjemme

Det første vi blev bedt om at lave, var at vi skulle lave en 3 retters menu til os selv. Menuen bestod af:

Forret: Gazpacho med porcheret æg, bacon stykker og brød
Hovedret: Kylling i saltlage med dampet broccoli, stegt spidskål, pommes anna (en kartoffel ret) og en estragon sovs.
Dessert: Chokolade-fondant med parfait (finere slags vaniljeis)

Dette er et eksempel på hvad vi laver. Det er chokolade-fondanten. En slags chokolade kage med flydende chokolade inde i midten. Billedet er desværre ikke mit eget.

.